En weblog (eller blog) er en form for digital dagbog. Med en blog kan du alene eller sammen med andre hurtigt og enkelt skrive indlæg om det som optager dig. Blogs bliver brugt til mange forskellige formål fx:
- som personlig dagbog - Slagt en hellig ko, vinder af årets blogpris 2007
- som fagligt forum - Guldborgsund-bibliotekerne og e-klumme
- af politikere - Anders Fogh, Villy Søvndal
- af virksomheder og styrelser - Arla, Patent- og Varemærkestyrelsen
En blog kan beskrives som en simpel hjemmeside, du har mulighed for at oprette indlæg i form af tekst, billeder og videoer. Indlæggene vises i kronologisk orden med de nyeste først. Det er gratis at oprette en blog og du har adgang til den fra alle computere med Internetadgang. De fleste blogs giver mulighed for at læserne kan kommentere indlæggene.
En person, som skriver indlæg til en blog kaldes en blogger.
Du kan oprette weblogs mange steder på nettet. Vi har valgt Blogger til denne opgave. Blogger er en tjeneste, som ejes af Google. Inden du går i gang med at lave din egen blog, så tag en rundvisning på Blogger.
Øvelser
- Opret en blog på Blogger
Vises siden ikke på dansk, så vælg Dansk i Sprog (ses oven over log ind med din Google Konto)
Du skal bruge dit login og password fra din Google-konto, som du oprettede i Ting #1
Se evt. denne trin for trin vejledning
- Send adressen til din 23 ting-ansvarlige
- Skriv et indlæg og udgiv det
- Få en kollega til at kommentere dit første indlæg
- Kommenter et indlæg på en kollegas blog
Hvor er mine kollegers blogs?
Klik på Deltagere. Efterhånden, som vi modtager jeres blogadresser, så opdaterer vi listen. Det er samtidig din tilmelding til 23 Ting.
Den blog, du opretter her i uge 1, har en vigtig funktion. Den skal fungere som din personlige dagbog i hele forløbet med 23 Ting. Hver uge, når du har arbejdet med ugens opgaver, skal du skrive et indlæg om, hvad du har lavet og dine overvejelser i forbindelse med det. På den måde, kan vi følge hinandens fremskridt, og samtidig er det din dokumentation for, at du har gennemført forløbet med de 23 ting.
Hjælp
Du kan få hjælp til at lave din blog hos Blogger
Din Blogger-ekspert står også tilrådighed næsten 7-eleven :-)
dth@guldborgsund.dk, svlar@naestved.dk, tdjen@naestved.dk, holm@lolland.dk, bime@vordingborg.dk, ds@moenbib.dk, jeme@vordingborg.dk eller tjek om dit bibliotek holder supportcafé i ugens løb.
God fornøjelse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar