søndag den 24. februar 2008

Ting #3 - RSS

rss
Abonner på friske nyheder
Det kan være ret tidskrævende at følge med i alle de gode websteder, som dækker ens interesseområder, også selv om du har føjet adresserne til browserens "Foretrukne". Mange hjemmesider tilbyder selvfølgelig også nyhedsbreve på e-mail, men din Indbakke kan hurtigt få forstoppelse, hvis du har en 10- 20 websteder, du gerne vil følge med i. Men fortvivl ikke, der findes selvfølgelig en smart løsning på dette problem - en nyhedslæser. Ved at benytte en nyhedslæser får du din computer til at lave det grove arbejde - den holder simpelthen øje med dine favoritwebsteder. Det er ikke længere dig, som skal opsøge dine ynglingssider for at tjekke om de indeholder noget nyt - det klarer din nyhedslæser, eller som den ofte kaldes RSS-reader.
Dog kræver det, at dine favorit hjemmesider har et RSS-feed, for at din nyhedslæser kan klare opgaven.


Har du lyst til at læse lidt mere om RSS og hvad teknikken indebærer, inden du går videre, så er her et par gode links:


IT-borger.dk
RSS - artikel på Wikipedia
RSS in Plain English - video i bedste Jørgen Clevin stil


Nyhedslæsere (Feed-readers eller RSS-Readers)

Der er to typer nyhedslæsere: Den ene type er bundet til din computer, her vil du kun have adgang til dine feeds (indholdet på de hjemmesider du abonnerer på), når du sidder ved den computer, hvor du har lagt dine RSS-abonnementer ind. Browserne FireFox og IE 7 er eksempler på sådanne desktop-readers.

Den anden type er web-baserede nyhedslæsere, hvor du logger på din nyhedslæser på Internettet. Her har du adgang til at læse dine RSS-feeds overalt, bare du har adgang til Internettet. Webbaserede nyhedslæsere giver også ofte bedre muligheder for at organisere dine feeds end desktop-nyhedslæsere.


I denne opgave har vi valgt at koncentrere os om to web-baserede nyhedslæsere, Google Reader og Bloglines.
Du vælger selv, om du vil bruge Google Reader eller Bloglines, men vi anbefaler Google Reader, da du allerede har en Google-konto.



Vejledninger
Google Reader

Log ind på din Google-konto, vælg "Min konto" og find menupunktet "Reader". Kan du ikke finde menupunktet, så søg lav en søgning på Google Reader i Goggle eller klik på dette link.

Første gang du besøger Google Reader bliver du tilbudt at følge en engelsksproget videovejledning. Se den eller spring den over og gå i stedet til journalist Kim Elmoses glimrende vejledning til Google Reader http://mediehack.elmose.com/wp-content/uploads/Guide_i_RSS.pdf


Bloglines - http://www.bloglines.com/

journalisten.dk har udarbejdet en Guide til Bloglines.
Inden du kan gå i gang med Bloglines, skal du registrere dig som bruger, klik på linket Bloglines.

RSS-ikoner
Det kan godt være lidt svært at finde ud af om et websted har et RSS-feed, men du kan bla. lede efter disse symboler: Bloglines har dog en funktion, hvor du kan indtaste en url - (adressen på websiden) og få tjekket om siden har RSS feeds



rss

rss
Det officielle RSS ikon

Øvelser

1.
Opret dig som bruger på enten Google Reader eller Bloglines


2.
Tilmeld 23 ting bloggen til din nyhedslæser - du kan finde feed-adressen nederst på bloggen

feed

3.
Tilmeld Centralbibliotekets blog til din nyhedslæser - ved hjælp af enten "ad Google" eller "ad Bloglines" knappen nederst i højre spalte på CBs blog.

knapper


4.
Tilmeld en blog efter eget valg til din nyhedslæser. (Se evt. oversigten nedenfor)


5.
Skriv et indlæg på din egen weblog om fortæl om dine erfaringer.


Hjælp
Eksperter:
dth@guldborgsund.dk, svlar@naestved.dk, tdjen@naestved.dk, louho@naestved.dk, bima@lolland.dk, jeme@vordingborg.dk, stg@guldborgsund.dk, pes@guldborgsund.dk, ds@moenbib.dk, bime@vordingborg.dk

Supportcaféer


Ekstra

I bibliotek.dk og i bibliotekssystemet DDELibra fx Guldborgsund-bibliotekernes søgesystem har du mulighed for at få din søgning som RSS.


Udvalg af hjemmesider med RSS:

Nyheder:
DR
Politiken
TV2
Biblioteksfaglige sider:
Biblog- bibliotek og IT
e-klumme
profblog.bibliotek.dk

Netbiblioteker:
BNG
Musikbibliotek.dk

Musik:
Gaffa
Soundvenue

Kommuner:
Lolland
Guldborgsund

Biblioteker:
Musikblog - NæstvedBibliotekerne
Nyheder fra Guldborgsund-bibliotekerne

Det er også muligt at vise RSS-feeds fra andre hjemmesider på din blog. På Nyheder fra Guldborgsund-bibliotekerne viser vi fx Nyheder fra Litteratursiden.

Ingen kommentarer: