Hvad er Arto?
Arto er et virtuelt mødested for tusindvis af børn og unge: arto.dk
Hver 3. barn mellem 12 og 18 år bruger to timer om dagen på sociale mødesteder på nettet. Arto er ét af de mest populære.
Facts om Arto:
- Over 800.000 aktive profiler
- Over 300.000 daglige besøg
- Får hver dag uploadet 50.000 fotos
- Formidler dagligt over 1 mio. beskeder og mails.
Arto gik i luften i 1998 og har udviklet sig til det vi ser i dag med profiler, fotos, billedgallerier, personlig top 10-lister, vennebøger, blogs og livechat.
Arto bruges både til at finde nye venner og til at kommunikere med dem man kender i forvejen fra den virkelige verden.
Arto har omkring 90 frivillige, der på forskellige tider af døgnet overvåger, hvad der sker på chatten, i debatterne samt checker alle fotos, der lægges på. En bruger kan få en advarsel – f.eks. på gr.a. chikanerende indhold – og efterfølgende blive idømt karantæne eller permanent få spærret sin profil.
Til hjælp i kontrollen har man automatiske ordfiltre.
Arto bruges selvfølgelig også fra bibliotekets pc’er – og er den del af børns og unges hverdag – så derfor skal denne side naturligvis kendes af biblioteksansatte.
I børnebiblioteket sidder de foran skærmene og ”networker”, designer hinandens profiler, sender beskeder til hinanden, mobber klassekammerater.
Men Arto har også bogklubber, hvor de diskuterer og anbefaler deres yndlingsbøger, og her kan biblioteket give sit bidrag og på denne måde komme i kontakt med fremtidens digitale biblioteksbrugere.
I skal IKKE lave en profil. Det er ikke rigtigt at gå ind i Arto uden noget formål og være ”kigger”. Derfor kan I ikke se alt hvad den indeholder. Men selvfølgelig er det ikke ”forbudt for voksne”. Forskeren Malene Charlotte Larsen siger, at hvis man laver en profil er der nogle spilleregler, man skal følge. Man må aldrig udgive sig for en anden person – når man er voksen er der større mistænksomhed, så man må være åben om hvem man er.
Fra startsiden kan I se billeder og videoer. I kan se og læse magasinet, der er små artikler om emner, der optager unge, som f.eks. uddannelse, vold, forskellighed.
I navigationslinje øverst kan I gå ind under klubber og se hvilke emner, disse handler om og hvor mange medlemmer der er. Arto her mere end 22.000 forskellige klubber, hvor der diskuteres.
I kan gå under ”blog” og se, hvilke der er – f.eks. ”bøger”, hvor ”bibliotekarlone” har mange indlæg.
Under spil er der anmeldelser (leveret af et firma) af spil til alle platforme.
Og her en onsdag kl.12 var der 11.000 online. Er ungerne ikke i skole, jeg spø’r bare!
Opgave:
Skriv lidt i din blog om dit indtryk af Arto, og fortæl om du kender børn/unge der bruger den og i hvilket omfang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar