søndag den 9. marts 2008

Ting #5: iGoogle

iGoogle er en startside, hvor du kan se dine rss-feeds, nyheder, (G-)mails, huskelister og meget andet.
En side, som du kan bruge på ALLE dine pc’er – både hvis du har én derhjemme og hvis du bruger flere forskellige pc'er på dit arbejde.

iGoogle kan se sådan ud:


I iGoogle kan du oprette flere sider, som bliver vist som faneblade. F.eks. én til arbejde generelt, én til projektarbejde, én til privat, én til nyheder osv.
Du kan vælge flere forskellige design.
Du kan flytte rundt på indholdet.
Du kan tilføje kalender, vejrudsigt osv.

Sådan gør du:
Du kender Google.
Gå ind på http://www.google.dk/
I øverste højre hjørne er der et par links.Det ene hedder ”iGoogle”, det andet ”Log ind”.
Du skal nu logge ind. Du Skal bruge den email-adresse og den adgangskode, som du bruger til din blog.

I det nye billede du får, klikker du på iGoogle linket, og så er du på din personlige Google side.
Her kan du lave siden som du gerne vil have den.
Knappen: ”vælg tema” giver mulighed for at ændre farver og udseende.
Knappen: ”tilføj indhold” viser alle de ting, der kan tilføjes. (Gadgets) . På denne side er også en knap: ”tilføj indhold”, og den giver mulighed for at tilføje rss-feeds. (I venstre spalte på siden med de mange muligheder indsættes webadressen for det ønskede feed.)

Opgaver til iGoogle:

  1. Du skal oprette din personlig startside og ændre designet på siden (”vælg tema”)
  2. Tilføj nogle elementer, du synes er gode.
  3. Tilføj nyheder (et rss-feed). Du kender forskellige rss-feeds fra de to sidste uger. Tilføj ét af dem - f.ex. feed fra vores 23-ting.

Har du lyst til mere?

  • Flyt en ting/gadget på din iGoogle side ved at klikke på den og trække den med musen.
  • Tilføj et nyt faneblad – så kan du f.eks. have ét til arbejde, ét til fritid.
  • Du har lagt nogle ting/gadgets på din side. Måske har du lyst til at redigere i dem. Klik på den lille ”pil-ned” i højre hjørne, og derefter på ”redigér indstillinger.” Prøv dig frem.
  • Har du fundet en ting/gadget, som du synes er rigtig god, kan du dele den med andre. Prøv – fra din iGoogle side – at sende den til en kollega.

Og så er der nogle muligheder for personalet i Guldborgsund-bibliotekerne:
(Andre må selvfølgelig også prøve, men det er ting der vedrører dette biblioteks hjemmeside.)
Pernille har lavet 2 gadgets til vores hjemmeside: søgning og lånerstatus.
Søgning: Fra iGoogle klikkes på ”Tilføj ting”, herefter klikkes på ”Tilføj med webadresse", og denne adresse indsættes:
http://www.guldborgsundbib.dk/google/search_gg.xml
Lånerstatus: Fra iGoogle klikkes på ”Tilføj ting”, herefter klikkes på ”Tilføj med webadresse", og denne adresse indsættes:
http://www.guldborgsundbib.dk/google/patronstatus_gg.xml

Desuden har hun lavet en gadget til rss feedet på bibliotekets hjemmeside:
http://desktop.google.com/plugins/i/gbs_pernillesaulfeed.html?hl=da
Denne gadget installereres ved at klikke på ovenstående link og derefter vælge:
"Or add this gadget to your iGoogle page" under download knappen. Husk at tillade "Active X", hvis du bliver bedt om det.

Og så skal I til jeres blog:
Er iGoogle et godt bekendtskab?
Vil du bruge den?
Skriv på din blog om dine oplevelser.

Hjælp:
Du kan få hjælp hos vores superbrugere til iGoogle:
Anja Nielsen: annie@vordingborg.dk, Susanne Ejlersen Jensen: suni@vordingborg.dk, Pia Djursing: pd@moenbib.dk, John Holm: holm@lolland.dk, Svend-Aage Larsen: svlar@naestved.dk, Ulla Kardel: uk@guldborgsund.dk; Allan Volhøj: alvol@naestved.dk,

Eller check, om din support-café har åbent i løbet af ugen.

God fornøjelse.

Ingen kommentarer: