søndag den 30. marts 2008

Ting #7: Del.icio.us

delicious

Få styr på dine online bogmærker
/foretrukne

I denne uge handler 23 ting om at holde styr på din sikkert stadigt voksende linksamling.
Sandsynligvis har du allerede gemt dine favoritsteder på nettet under Bogmærker i browseren. Og du kender sikkert også problematikken med, at du bruger en anden computer end den, hvor du har gemt dine Bogmærker, - og så mangler du dem!

Det er der råd for. Her kan man bruge linkdelingstjenesten del.icio.us.

Del.icio.us er en online bogmærketjeneste, dvs. den ligger på nettet så du kan logge ind på din konto og se dine egne bogmærker/foretrukne fra hvilken som helst pc.
Du kan også at dele dine bogmærker med andre, og du kan se andres bogmærker. På den måde kan du bruge del.icio.us til at netværke med andre, der gemmer samme slags sider som dig. Der er med andre ord tale om det, man kalder "social bookmarking".

Opgaven i denne uge er at du skal oprette din egen konto på del.icio.us, installere knapper på din pc samt lægge nogle bogmærker/foretrukne ind.

Opgaver:

1. Opret din egen del.icio.us konto. Det gør du på: http://del.icio.us/

2. Aktivér din konto via den tilsendte e-mail

3. Installér del.icio.us – knapper på den pc du bruger

4. Nu skal du tilføje 23-ting siden: Giv den ”tags”, dvs. emneord.

6. Læg et par af dine egne favoritsider ind og giv dem tags.

7. Skriv i din blog, hvad du synes om del.icio.us.

1.

Oprettelse af konto:

clip_image002

Du skriver ”username”, password (genbrug!) og din e-mail adresse.

Gå derefter i din mailbox og find mailen fra Yahoo – ”please complete your del.icio.us registration”.

3.

Installering af del.icio.us-knapper:

”Install buttons…”

Følg vejledningen på skærmen.
OBS! Her KAN opstå et problem. Hvis ikke knappen bliver synlig, kan det være fordi din toolbar er låst. I så fald må du låse den op. Læs mere i vores 23 ting FAQ:

http://23ting-syd-faq.blogspot.com/

4.

Nu kan del.icio.us bruges – du kan lægge dine bogmærker/foretrukne ind.

clip_image004

Det gør du ved hjælp af ikonet ”tag”.

Når du senere vil finde dine bogmærker/foretrukne frem, klikker du på

clip_image006

Og din side med bogmærker åbner – måske skal du logge dig på først.

Del.icio.us er et socialt netværk.

Hver gang du tagger en webside, får du at vide hvor mange andre der har tagget den samme side.
Klikker du på ”popular” får du en liste over sider, som andre har tagget ude i verden.

Du kan lægge dine bogmærker/tags synlige ind i din blog – hvis du vil lade andre se, hvad du synes er interessant på nettet:
Du klikker på ”settings” (øverst til højre), finder overskriftet bloggging, og klikker på ”network badges”. Her får du mulighed for at kopiere en lille tekststump, som du kan sætte ind i din blog.

Begrebet tagging:

Tags er de ord vi tilføjer artikler, bogmærker, billeder osv. i sociale medier. De svarer til de emneord, vi har i vores biblioteksbaser.

Man tagger, når man beskriver webressourcer med ukontrollerede emneord. Og de taggede poster lagres i databaser med brugerens profil.

Vil du inspireres?

Så kig på andres tags.
Du kan gå på del.icio.us startsiden og søge i boksen. Skriv f.eks. bibliotek 2.0 – og der er hundredevis af taggede websider.

Har du lyst til mere?

Så prøv Google Bookmarks. Google har selvfølgelig også en hjælp til dine bogmærker.
Du må selv afgøre, om du vil kigge på den –

Skriv ”google bookmarks” i din Google søgeboks.
Du går ind på siden. Der beskrives forskellige muligheder for at gemme bogmærker i Google.

For at se nytten af dem, skal du gå ind i ”weboversigt”.
Her kan du bl.a. læse, at du kan se din ”historik” – du kan se hvilke sider du har været inde på tidligere – også selvom de ikke er lagt i bogmærker. Men det kræver selvfølgelig, at du er logget på Google, mens du surfer på nettet- ellers kan den ikke registrere din historik.

Har du lyst – så kig på det.
Og måske er det en overvejelse værd, om man egentlig synes om, at éns besøgte websider bliver registreret - sådan bare for princippets skyld.


Superbrugere til del.icio.us: svlar@naestved.dk, tdjen@naestved.dk, holm@lolland.dk, jho@guldborgsund.dk, evth@vordingborg.dk, lk@moenbib.dk, gils@vordingborg.dk

Ingen kommentarer: